Tilbage til forsiden
Tilbage til forsiden
 
Udskriftsvenlig side
Sidst ændret: 20-09-2010

Ungeklubben i Støberigården

Aktiviteter

Klubben har gode kælderlokaler, fire computere, playstation, bordtennis, bordfodbold, fysiske træningsredskaber og masser af spil. Der er også muligheder for at lave aktiviteter og udflugter både i og udenfor klubbens åbningstider, som f.eks. spille fodbold, svømmehals besøg, biograftur m.m.

Samarbejdspartnere

Det boligsociale Projekt i Holmbladsgadekvarteret Projektbasen har børn og unge som deres vigtigste indsatsområde. Derfor er Projektbasens ungemedarbejder tilknyttet klubben og finansierer aktiviteterne i klubben. Boligafdelingens afdelingsbestyrelse og frivillige støtter også klubben. Der er også pædagogisk råd og støtte at hente hos kvalificeret personale i lokalcentrets Ungerådgivning.

Åbningstider

Torsdag kl. 18.30-21.30 hvis der kommer frivillige nok, er vi interesseret i at udvide åbningstiden til to gange om ugen.

Kontaktperson

Har dette vakt din interesse så kontakt venligst Projektbasens ungemedarbejder
Henrik. V. Nielsen på telefon 26 16 02 38
Baggrund og formål

Støberigården er en stor almennyttig boligafdeling i Holmbladsgadekvarteret. Den største del af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk, og mange af dem er børn og unge, der ikke benytter lokalområdets offentlige fritidstilbud. Boligafdelingen er i perioder plaget af hærværk og uro. Klubbens formål er derfor at lave meningsfulde aktiviteter for børnene, og skabe  tryghed for alle beboere i bebyggelsen. På sigt ønsker vi, at klubben kommer til at fungere som brobygger til de andre etablerede aktiviteter i kvarteret.

Målgruppe

Boligafdelingens børn i alderen 10-15 år.

Pædagogik

Boligafdelingen har etableret en børnebestyrelse, som skal være talerør for de mange børn og unge og derigennem give børnene indflydelse på aktiviteter, samt tage medansvar for at nedbringe antallet af de mange hærværk. De frivilliges ansvar er i gennem praktiske aktiviteter at fungere som positive rollemodeller for børnene.
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel
Projektbasen Holmbladsgade   -   Jemtelandsgade 3,1   -   2300 København S    -   Telefon: 82 32 55 09 /10   -   Email: projektbasen@projektbasen.dk